Produktionsskoler - Vejen til uddannelse og job
Produktionsskolerne er for unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at på-
begynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.
Undervisningstilbuddet er ikke formelt kompetencegivende.
På produktionskolerne kombinerer vi praktisk arbejde med undervisning og
vejledning og giver dig herigennem mulighed for at afprøve dine interesser
og evner, inden du træffer dit valg med hensyn til uddannelse eller job.
På produktionsskolerne optager vi elever hele året.
Betyder ansvar, færdigheder, livserfaring og gode venner noget for dig, kan du
kontakte en af de produktionsskoler, du finder på denne side.
Vi anbefaler, at du henvender dig på en produktionsskole, får en snak og en
rundvisning.
Hvis skolen og dit lokale UU-Center siger god for, at du kan blive optaget, vil du efterfølgende kunne starte. Vi hjælper dig gerne med kontakten til dit lokale
UU-Center, som du også kan finde på www.ug.dk.